Tool Rebel historier

Fra streetracer til youngster

Når den 21-årige fyr fra Wuppertal på sin uformelle og åbne facon begynder at fortælle om sin hobby, lægger man straks mærke til at: For ham drejer det sig om mere end blot tidsfordriv.

 

I nu knapt 5 år kører motorcyklisten, der i insiderkredse er kendt som Schmiddel, road racing løb og er imellemtiden ikke længere nogen ukendt.

 

„Jeg har altid været begejstret for road racing. Tidligere var det min store drøm at kunne køre med her.“

Da han i 2011 besluttede sig til at vove at starte i racing sporten, dukkede de første forhindringer op, som den 17-årige skulle overvinde. Det var i første omgang en kæmpe udfordring at få uddannelse og den første egen lejlighed til at falde i hak sammen med racing sporten. Især i starten var det svært at finde sponsorer, da de lavere begynderklasser ikke tiltrækker nok opmærksomhed. Alligevel slugte hobbyen flere og flere penge.

Gang på gang udvikler hobbyen sig til en fuldtidsbeskæftigelse, som resten af livet kredser om. Hverdagen bestod i stigende grad af at arbejde, skrue rundt på motorcyklen, forberede sig til løb og organiseringen af det hele.

„Jeg har altid vidst, hvad jeg ville, derfor har jeg holdt fast i det trods stress og kun lidt fritid.“

Sit første løb kørte han i en alder af 17 år på sin drømmestrækning ved Fischereihafenrennen. Dengang på en Aprilia RS125. I starten af 2013 købte han sig en Aprilia RS250 og ombyggede den helt til banekørsel. Med nu ca. 67 HK på baghjulet og en tophastighed på 210 km/t deltog han bl.a. i løb ved Classic Motorsport, i IG Königsklasse, havde nogle gæstestarter ved CZ Road Racing deltog i Bremerhafen i Fischerreihafenrennen. Navnet Schmiddel kunne nu gennemgående læses på evalueringslisten i top 5.

I 2014 opfyldte han sig en drøm, da han købte sig en Yamaha R6 og ligeledes ombyggede den til banekørsel. Med nu 120 HK på baghjulet og en tophastighed omkring 270 km/t kunne han i 2015 starte ved IRRC – Newcomer Season.

„Her følte jeg mig straks godt tilpas. Atmosfæren, menneskene, strækningerne, alt er anderledes og større.“

Jo højere klasse, desto mere sofistikere bliver løbene, desto længere er løbene væk. En løbsweekend starter hos Schmiddel for det meste om torsdagen kl. 4.00 om morgenen. Afgang til racerbanen. Fredag til søndag står der træningsenheder, kvalifikationsløb og sidst men ikke mindst selve hovedløbet på dagsordenen og søndag aften går det så hjem igen.

„Da løbene for det meste er flere hunderede kilometer væk, er det ikke altid lige let efter kun få timers søvn at stå på arbejdspladsen igen mandag morgen kl. 6.00“, fortæller den udlærte værktøjsmekaniker, „ikke mindst, fordi både mit job og løbene er fysisk anstrengende.“

I løbet af løbsweekenderne bliver det heller ikke til megen rekreation.

„Når de andre racing teams prøver at parkere deres 40-ton lastvogne med udstyr og fuldt udstyrede bo- og soverum, kommer jeg med min gamle, klaprende Sprinter, hvor jeg sover på en madras ved siden af min motorcykel“, fortæller han og ler.

Alligevel opstår der racerkørerne imellem en slags familiefølelse, og sammenholdet er stort, uanset om man er kører for et stort team, mekaniker eller fotograf. Alle hører med, alle forfølger samme mål. Schmiddel fortæller også, at han fra sit første løb af omgående blev respekteret, til trods for de store aldersforskelle og de tydelige økonomiske forskelle.

„Mange spørger mig, om jeg ikke har en skrue løs.“

Motorsporten har altid også sine skyggesider. Høje hastigheder, snævre baneføringer og manglende bufferzone gør især road racing til en ikke ufarlig sportsart. Alvorlige uheld og mistede venner og kolleger er hele tiden tilstede. Efter et par mindre uheld i sin karriere oplevede han også selv et alvorligt uheld sidste år. I sæsonens 9. løb i Horice, Tjekkiet, var han involveret i et alvorligt uheld i kvalifikationsfasen.

Uheldets konsekvenser: Lægbenet, skinnebenet og hans haseled var smadrede, 4 halshvirvler samt 5 brysthvirvler var brækkede. Uheldet var ikke blot et chok for ham, men også for alle de andre involverede samt venner og familie. Videoen med uheldet blev set i hele road racing scenen.

„Også her vil jeg gerne igen understrege, hvilket dejligt fællesskab der findes ved sådanne løb. Jeg rejste ikke helt alene til Tjekkiet. Andre kørere organiserede det hele for mig efter uheldet, kørte mine ting til Tyskland og ledsagede mig hele tiden. Dem kan jeg ikke takke nok.“

Efter en lang konvalesensfase er han nu igen fit og vil under ingen omstændigheder give op. For Schmiddel går det fra den 01.05.2016 videre med ny motorcykel og nye sponsorer ved IRRC.

For den i øjeblikket igangværende forberedelsesfase ønsker vi ham alt godt. Vi vil fremover fortsat ledsage vores Tool Rebel.